Chokolademousse

Chokolademousse er langt hen ad vejen nemt at have med at gøre! Det er simpelt at lave, og man har mange mulig af smag 🙂 Det er først når den skal piskes man skal være opmærksom! For den skal piskes nok til at den kan komme i en lagkage uden at flyde ud – men piskes den for meget skiller den, og det er umuligt at redde igen! Så hav dette i baghovedet når det laves 😉

Mange er vilde med toblerone-mousse, hvor jeg selv ofte bruger Marabou med daim, Toms guldkarameller/skildpadder, hvid chokolade (den fra Crunch) eller Dumle. Har hørt, at man kan bruge skumbananer med chokolade-overtræk også, men dette er ikke noget jeg selv har vovet mig ud i (endnu) 😉

Da opskriften består af lige dele chokolade og fløde, er det nemt at regne ud, hvis man ønsker at lave en større eller mindre portion, end hvad opskriften siger 😉 I denne opskrift er der rigeligt til 2 lag i en kage på 22-24 cm i diameter, så skal man kun bruge ét lag, halverer man blot opskriften 😉

Her er opskriften:

  • 500 g chokolade
  • 5 dl piskefløde

Smelt chokoladen i fløden – enten over vandbad eller i en gryde ved svag varme.

Hæld cremen i en skål og beklæd den med husholdningsfilm. Det er vigtigt at lægge filmen helt ned på overfladen, for at undgå kondens! Stil den på køl natten over (jeg har før lavet den nogle timer inden den skal bruges – det er bare vigtigt at den er helt afkølet før man pisker den).

Pisk cremen til rette konsisten, men pas som sagt på at den ikke piskes for meget, da den så vil skille.

Moussen kan kommes på/i kagen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: