Chokoladekage med “Den-der-du-ved-nok”-fyld

Denne chokoladekage er lige efter min smag; nem at lave, tilpas i chokoladesmagen, svampet, og så har den kun godt af at stå en dag eller 2 (eller 3) i køleskabet 😉

Jeg har lavet den som bunde også, og det smager fantastisk, men laver man dem store, er den lidt svær at arbejde med, da kagen er lidt mere porøs end almindelige bunde – det kan dog godt lade sig gøre 😉 Vil dog bage bundene enkeltvis.

Når jeg laver kagen, laver jeg stort set altid “Den-der-du-ved-nok”-fyld på toppen! Det giver lige det sidste 🙂 Man kan selvfølgelig også bare komme glasur på kagen – eller hvad man nu lige har lyst til 😉

Til dem af Jer der ikke kan lide kaffe – lad Jer ikke skræmme (af fyldet)! Jeg kan ikke fordrage kaffe, eller noget med kaffesmag, men det er virkelig lækkert, og man smager ikke kaffen 😉

Jeg brugte en springform på 24 cm.

Her er opskriften:

  • 6 spsk kakao
  • 250 g hvedemel
  • 300 g sukker
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 2 æg
  • 250 g smeltet smør
  • 2 ½ dl (kærne)mælk

Bland det hele godt sammen.

Fordel dejen i en smurt form, og bag den ved 170 grader (ikke varmluft) i ca. 35 minutter. Tjek evt. om den er færdig med en kødnål.

Chokoladekage

Opbevar gerne kagen på køl, da den bliver mere fast i krummen af det!

 

“Den-der-du-ved-nok”-fyld:

  • 200 g rigtig smør eller margerine
  • 7 spsk færdiglavet kaffe (ikke instant)
  • 375 g flormelis
  • 3 ½ spsk kakao
  • 150 g kokosmel
  • 3 tsk vaniliesukker

Smelt smøret, og bland det med resten af ingredienserne.

Kom det på kagen med det samme, og stil den på køl.

Chokoladekage

På billedet ser det ud som om der er mere fyld end kage, men det snyder 😉 Fyldet er løbet ned i siderne. Chokoladekage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: