Bær-mousse

Denne mousse kan laves med alle typer af bær (fra frost). Jeg bruger som regl bærsymfoni- eller skovbær-blandingerne, men den er også oplagt at lave med hindbær, som mange er glade for i sammenspil med chokolademousse 🙂

Der er husblas i, hvilket kan skræmme nogen, men den er altså til at gå til, og jeg har aldrig mislykkedes med den (selvom jeg ikke var meget for det husblas i starten) 😉

I opskriften er der mere end rigeligt til 2 lag i en lagkage på 22-24 cm i diameter! Jeg laver normalt en portion til mine store kager (ca. 35 x 40 cm).

Her er opskriften:

  • 5 dl piskefløde
  • 120 g sukker
  • 300 g bær
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 tsk vaniliesukker
  • 6 blade husblas

Læg husblassen i blød i rigelige mængder koldt vand.

Giv bærene et opkog, og blend det med sukker, vanilie og citronsaft.

Smelt husblassen i et varmt vandbad.

Når frugt og husblas er let afkølet, blandes det godt. Stil cremen på køl, og rør jævnligt.

Pisk fløden, og bland den i cremen, når denne er kølet nok af (uden den er størknet helt).

Moussen kan nu kommes i kagen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: